Akutpuljen aktiveres: Bevilling til DRC's indsats i Afghanistan
Sammen med DRC - Dansk Flygtningehjælp etablerede vi tilbage i 2017 en Akutpulje. Den kan bruges, når en humanitær krise rammer – når mennesker er på flugt. Grundprincippet er hastighed og agilitet, der gør, at vi i Ole Kirk’s Fond med meget kort varsel kan frigive en bevilling til akut og livsvigtig hjælp.
Året er blot lige begyndt, og Akutpuljen er aktiveret til en indsats i Afghanistan, der både er krigshærget og tørkeramt, og som derfor står i en kritisk og kaotisk humanitær situation.
DRC modtog i august 2021 3 mio. kr. til en indsats i Afghanistan og har nu igen aktiveret puljen: 3,3 mio. kr. til en indsats i de fjerntliggende landområder i Afghanistan, hvor der er et omfattende behov for humanitær støtte. Indsatsen vil særligt hjælpe mange af de sårbare børnefamilier, hvis liv er i fare.
Læs mere om vores partnerskab med DRC og Akutpuljen her.