Børn med klar opfordring: Spørg ind når forældre har psykisk sygdom
"Hvordan har du det?" eller "Er der noget, vi skal tale om?" kan være gode steder at starte en samtale med et barn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom. Men mange voksne holder sig tilbage og tør ikke tage hul på snakken.
Halvdelen af de børn, der har en mor eller far med psykisk sygdom, udvikler selv en psykisk sygdom inden de fylder 30 år. Desværre bliver syv ud af ti børn og unge i målgruppen ikke tilbudt den hjælp fra samfundet, som de har brug for. Det er afgørende, at alle rækker ud - og et lille spørgsmål kan gøre en stor forskel.
Forståelse og støtte fra voksne uden for familien kan spille en afgørende rolle for barnets trivsel både her og nu og i forhold til barnets videre udvikling. Derfor har vi valgt at lave en kampagne, der sætter specifikt fokus på de voksne, som er omkring barnet. For uanset om du er familiemedlem, nabo, forælder til barnets ven, eller på anden vis møder barnet i dit netværk, kan du gøre en vigtig forskel ved at spørge barnet, hvordan det har det, siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.
Ingen forkerte spørgsmål
Kampagnen er skabt i regi af Spørg Mere-indsatsen, som er et samarbejde mellem Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond. Kampagnen opfordrer voksne til at blande sig i børnenes liv og spørge ind til, hvordan de har det.
"Vi er ofte tilbageholdende med at blande os i andres sager. Måske opfatter man det som uhøfligt, eller det føles grænseoverskridende. Den opfattelse vil vi lave om på, så derfor opfordrer vi alle voksne til at spørge ind til børn og hvordan de har det, i det her tilfælde børn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom", siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Vicedirektør i Børns Vilkår, Helle Tillburg, tilføjer:
"Med kampagnen forsøger vi - gennem barnet - at tale direkte til de voksne i barnets netværk, og opfordre dem til at tage en aktiv rolle i at støtte disse børn. En vigtig sekundær målsætning er nemlig at få voksne til at reflektere over den positive rolle, de kan spille i et barns liv og opfordre dem til at handle. Det kan omfatte små handlinger, der kan have en stor indflydelse på barnets liv, som at invitere dem til middag eller bare spørge, hvordan de har det."
- Spørg mere – så fylder det mindre hos barnet: Interesse og spørgsmål gør en forskel. Når voksne spørger ind til barnet og situationen derhjemme føler barnet sig set, og får mulighed for at fortælle om svære følelser, tanker og oplevelser.
- Spørg igen – og igen: Det er sjældent, at børn åbner op for bekymringer og følelser ved første spørgsmål. Derfor kan det være nødvendigt at spørge flere gange.
- Tag ansvar for kontakten og skab struktur: Det er vigtigt, at du som den voksne tager ansvar for kontakten. Det betyder at du skal tage initiativet til samtalen, og at det er dit ansvar at forsøge at opbygge en tillidsfuld relation til barnet.
- Lad ikke det svære fylde det hele: Det kan være et frirum for barnet at tale om det svære i hjemmet, og det kan være et lige så stort frirum at føle sig normal og tænke på noget helt andet.
- Tal med forældrene – på barnets præmisser: Det kan være rart, at forældrene er inddraget i den aftale du har med barnet, og det er samtidig vigtigt ikke at bryde barnets tillid, men lad det være op til barnet hvad forældrene skal vide.
- Søg professionel hjælp: Hvis du vurderer, at det, som barnet fortæller, er alvorligt og kompliceret, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp udover den omsorg og støtte du selv kan give barnet.
