Scroll

Gode råd og redskaber
Via indsatsens sociale medier og hjemmesiden genvej.org kan forældre finde viden om en lang række emner og problematikker, som børn og unge kan støde på online. Derudover giver ’Genvej – til dit barns digitale liv’ gode råd og konkrete redskaber til at starte samtalen med sit barn og engagere sig mere i dets hverdag på digitale platforme.
På Genvej.org findes både helt nyt materiale men også allerede eksisterende indhold leveret af de forskellige partnere, så det er samlet og let tilgængeligt for forældre og omsorgspersoner. Websitet bliver løbende opdateret af en redaktion.
Fakta: børns digitale liv
- 8 ud af 10 (82 pct.) forældre svarer ”helt enig” eller ”delvist enig” til, at de har forståelse for deres børns digitale liv (Genvejs baselinestudie 2023).
- 3 ud af 4 forældre har tillid til at deres barn kommer til dem, hvis de oplever noget ubehageligt digitalt (Genvejs baselinestudie 2023)
- Mange børn og unge deler ikke deres online hverdagsoplevelser med deres forældre, da flere peger på, at de(forældrene) alligevel ikke kan relatere sig til det (Medierådet for Børn og Unge 2022).
- 44 pct. af danske forældre taler med deres børn om, hvad de laver digitalt, 3 gange om måneden eller sjældnere. 21 pct. taler med deres børn sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig (Genvejs baselinestudie 2023).
- 15 pct. af de 11-19-årige har oplevet at blive bestjålet eller franarret ting på internettet, mens 8 pct. har oplevet trusler eller krænkelser (VIVE 2022).
For mere info og fakta, klik her